Pikkerbakken

Dronningestien, 9900 Frederikshavn KORT
Udsigt fra Pikkerbakken.

Udsigt fra Pikkerbakken. Matthias Schalk CC-BY-SA-3.0

Pikkerbakken er en bakke der ligger nær Frederikshavn. Den er en del af en ca. 3 km lang kystskrænt ved Jyllands østkyst, der er dannet af Yoldia- og Litorinahavet i istiden.

Pikkerbakken rejser sig 71 meter over havet og flader ud umiddelbart syd for Haldbjerg.

På Pikkerbakken står Kongestenen, hvor kongerne Frederik 8. og Frederik 9. har deres signatur stående.

På toppen af Pikkerbakken findes en hængende udsigtsplatform af beton med form som Skagen Odde.
Udsigtsplatformen er et yndet turistmål, og udsigten herfra er fantastisk.
På en dag med klart vejr er der ikke blot udsigt over hele Frederikshavn, men også flot udsyn til Skagen og Læsø.











Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

 


Rejsemål: Danmark > Nordjylland > Frederikshavn

Palmestranden ved Frederikshavn

Frederikshavn, der tidligere hed Fladstrand, er den største by i Frederikshavn Kommune og Vendsyssels næststørste.
Havnebyen er beliggende i Region Nordjylland ud til Kattegat på østkysten af den Nørrejyske Ø. Frederikshavn er opkaldt efter Kong Frederik 6. og fik købstadsrettigheder i 1818.

Frederikshavn ligger i et meget varieret landskab med kyst og strand, bakker og smeltevandskløfter samt skov og eng.

Byens centrum bærer præg af, at Frederikshavn som Porten til Skandinavien årligt besøges af anslået fem millioner mennesker. Turisme er blevet en vigtig indtægtskilde for byen, så butiksfladen præges af specialforretninger side om side med de landsdækkende forretningskæder. I weekender og højsæsoner er byen især besøgt af vores skandinaviske naboer, som nyder godt af billige priser på fødevarer og alkohol. I gaderne omkring gågaden finder man både danske og etnisk inspirerede spisesteder. Det Musiske Hus på Rådhuspladsen har været ...Læs mere om Frederikshavn




Populært i Frederikshavn

Nordic Choice Hotels er Nordens største hotelkæde

Artikler



Vi anbefaler