Svanninge Bakker

Svanninge Bakker, 5601 Faaborg - WWW KORT
Svanninge Bakker

Svanninge Bakker Nico

Svanninge Bakker eller Svanninge Bjerge er et bakket område på omkring 280 ha, med åbne arealer, skov, udsigter, vandhuller m.m., beliggende mellem Faaborg og Arreskov Sø i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Området er den sydvestlige del af, og omtales ofte synonymt med "De fynske alper". Det er sandede bakker, der indtil omkring 1900 lå hen som hede og krat. I 1883 begyndte man en tilplantning for at dæmpe sandflugten, og i årene fra 1900-1910 blev store arealer tilplantet.

Grundlæggeren af Faaborg Museum, direktør Mads Rasmussen, erhvervede i 1910 et område af Svanninge Bakker, og forsøgte at bevare det åbne landskab i området. Det har lige siden været et populært udflugtsmål, hvor der både var campingplads, en pavillon (nedrevet 1977), restaurant mv., og hvor der blev afholdt Sankt Hans-fester, politiske møder og andet; I 1935 byggede Jens Andersen, som da ejede arealet, et udsigtstårn, hvor man i dag i 5 etager kan se en udstilling om Svanninge Bakkers natur- og kulturhistorie.

I 1953 blev 17 ha fredet omkring bakken Tyveknap, og senere har både Fåborg Kommune, det tidligere Fyns Amt og Staten købt store arealer i området, som sikrer at resterne af det oprindelige varierede naturlandskab bliver bevaret.

Ligeledes har Bikubenfonden i 2005 købt den nærliggende Stensgård Skov og i 2006 Knagelbjerg Skov, og har med købet af Sandbjerggård i 2008 i alt 475 ha, som skal indgå i deres projekt med at skabe et ”Nationalt natur- og landskabshistorisk Monument” - De har givet deres del af området navnet Svanninge Bjerge.

Omkring 1900 var Svanninge Bakker et yndet sted at finde motiver, for de kunstnere der nu betegnes som Fynboerne; Et kendt værk med motiv herfra er Fritz Sybergs hovedværk "Aftenleg i Svanninge Bakker" fra 1900.

Wikipedia

Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

 


Rejsemål: Fyn & øer > Det Sydfynske Øhav > Faaborg

Faaborg - Med Marinaen i baggrunden

Faaborg er en skat gemt mellem bakker og omgivet af det fortryllende Fynske Øhav, og det er næsten som om, tiden står stille i denne idylliske by. Med sine mange velbevarede gamle huse og den charmerende atmosfære i midtbyen, indbyder Faaborg besøgende til at træde tilbage i historien og opleve den autentiske fynske kultur.

Færgenetværket, der forbinder Faaborg med de omkringliggende øer som Avernakø, Bjørnø, Lyø og Søby på Ærø, giver mulighed for at udforske det unikke øhav og opleve øernes unikke karakter og charme. Selvom visse færgeruter er blevet erstattet gennem årene, er Faaborg stadig et knudepunkt for ølivet i området.

Hver sommer bliver Faaborgs gader fyldt med historie, når de fire Vægtere går gennem byens stræder og fortæller om fortidens store købmænd og bemærkelsesværdige personligheder, der har præget den sydfynske købstad. Denne tradition bidrager til at bevare og formidle byens rige kulturarv til både lokale og ...Læs mere om Faaborg




Nordic Choice Hotels er Nordens største hotelkæde

Artikler



Vi anbefaler