Himmelbjerget

Himmelbjergvej 22 8680 Ry - WWW KORT
Himmelbjerget, med Hjejlen i forgrunden.

Himmelbjerget, med Hjejlen i forgrunden. Thomas Hindsgaul

Himmelbjerget

Himmelbjerget er en 147 meter høj bakke mellem Ry og Silkeborg. Geologisk set er der tale om en såkaldt falsk bakke, idet skråningen er dannet ved, at isen i istiden har fjernet jord i den tunneldal, der senere blev til Julsø. Af den grund virker forhøjningen ikke særligt imponerende, når man kommer ad vejen fra sydsiden.

Helt frem til 1847 troede man, at Himmelbjerget var Danmarks højeste punkt. Det var derfor naturligt, at forfatteren Steen Steensen Blicher gjorde stedet til et nationalt samlingspunkt med Himmelbjergfesten 1839–1844.

I 1854 stod Silkeborgs grundlægger Michael Drewsen i spidsen for afholdelsen af en grundlovsfest på Himmelbjerget, en fest, der senere fik mange efterfølgere.

Også i dag holdes der grundlovsfester på Himmelbjerget, og stedet er også et yndet udflugtssted på grund af den storslåede udsigt og smukke natur.

Man kan sejle med rutebåde til Himmelbjerget både fra Ry og Silkeborg (fra Silkeborg bl.a. med det gamle dampskib Hjejlen).

Himmelbjergtårnet

På toppen af Himmelbjerget står et 25 meter højt muret tårn tegnet af den senere stadsarkitekt i København Ludvig Fenger. Det er rejst til minde om Kong Frederik 7. som en tak fra det danske folk for grundloven i 1849. Øverst på tårnet er der en frise, der løber rundt på alle fire sider, og som bærer indskriften: "Til minde om kongen – Frederik d. 7. – det danske folks ven – Grundlovens giver". Opførelsen af tårnet blev påbegyndt i 1874, og det blev indviet den 6. juni 1875. Udsmykningen med kongens relief blev dog først helt færdiggjort i 1891.

Mindestenene

Tæt på toppen af Himmelbjerget står en række mindesten. De er rejst til minde om Steen Steensen Blicher, A.F. Tscherning, Leopold Budde og Vilhelm Beck. Derudover er der en sten rejst til minde om indførelsen af kvindernes valgret i 1915.

Lidt sydøst for tårnet står et postament, brugt til opmåling af Danmark sammen med ca. 330 andre postamenter spredt ud over hele landet og placeret på høje punkter.

Wikipedia

Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

 


Rejsemål: Danmark > Østjylland > Silkeborg

Torvet i Silkeborg, med det gamle Rådhus fra 1857 Martinwm

Silkeborg, beliggende i det smukke Midtjylland, er en charmerende ferieby omgivet af en enestående natur og et væld af spændende aktiviteter og seværdigheder. Byen er kendt for sin smukke placering ved Silkeborgsøerne og Gudenåen, som giver mulighed for en lang række udendørs aktiviteter og naturoplevelser.

En af Silkeborgs mest ikoniske attraktioner er Himmelbjerget, der med sine 147 meter er Danmarks højeste punkt. Fra toppen af Himmelbjerget kan man nyde en fantastisk udsigt over Silkeborgsøerne og det omkringliggende landskab. Der er flere vandrestier og cykelruter omkring Himmelbjerget, der gør det til et ideelt sted for naturelskere og udendørsentusiaster.

Silkeborg tilbyder en bred vifte af familievenlige aktiviteter og attraktioner. Besøg forlystelsesparken og zoologisk have, Aqua, der byder på spændende udstillinger om livet i og omkring vandet samt et stort udvalg af akvarier med fisk og andre havdyr. Der er også mulighed for at besøge ...Læs mere om Silkeborg




Populært i Silkeborg

Nordic Choice Hotels er Nordens største hotelkæde

Artikler



Vi anbefaler