Engelsholm Slot

Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten, Danmark - WWW KORT
Engelsholm Slot

Engelsholm Slot

Engelsholm Slot er en herregård ved Vejle. Gårdens første kendte ejer er rigsråd Timme Nielsen Rosenkrantz til Stensballegård. 1452 erhvervede han gården ved et mageskifte med kronen. Gården ligger i Nørup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Kommune. Hovedbygningen er opført i 1592-1600 ved Hercules von Oberberg, ombygget i 1732 ved Nic. H. Rieman, indrettet til højskole ved K. Kristensen i 1940 og istandsat ved Malling Petersen efter en brand i 1952. Der hører i dag kun 6 hektar park og 4 hektar eng til Engelsholm.

Renæssanceslottet Engelsholm er smukt beliggende ved bredden af Engelsholm Sø, omgivet af skov og park. Slottet er opført af Knud Brahe - Tycho Brahes bror - i 1592. Den meget regulære bygning er i grundplanen rektangulær med kvadratiske tårne indfældet i hvert hjørne. Inspirationen blev hentet fra slottet Ancy-le-Franc i Bourgogne i Frankrig.

I 1730erne påbegyndte Gerhard de Lichtenberg en omfattende restaurering og ombygning af slottet. Han tilføjede bl.a. de særprægede løgkupler, opførte en stor trelænget avlsgård og anlagde parken i fransk stil. Slottet indeholder stadig inventar med malede kinesiske scenerier fra ombygningen.

Gerhard de Lichtenberg satte også sit præg på den nærliggende Nørup Kirke, der hørte til Engelsholm Slot fra 1586 til 1935. Den romanske kirke er rigt udsmykket med inventar i barok stil og, ligesom slottet, forsynet med løgformede kupler.

Slottet brændte i 1952, men blev straks restaureret i sin oprindelige skikkelse.

Engelsholm Slot har siden 1940 været drevet som højskole og ejes i dag af den selvejende institution "Engelsholm Højskole". Der er ikke offentlig adgang til slottet og de øvrige tilbygninger, men der afholdes jævnligt bl.a. klassiske koncerter med offentlig adgang. Slottet kan dog beses udefra fra den sydlige del af parken.

Wikipedia

Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

 


Rejsemål: Europa > Danmark > Østjylland

Familie på kanotur Cees van Roeden

Østjylland er en fantastisk feriedestination, der byder på en perfekt kombination af smuk natur, charmerende byer og spændende attraktioner. Denne region, der strækker sig fra Kattegat i øst til Viborg-egnen i vest og fra Fredericia i syd til Hobro i nord, er kendt for sine grønne landskaber, store skove og dejlige kyster.

Naturelskere vil elske de bakkede terræner, der er formet af istidens gletschere og efterladt et smukt og varieret morænelandskab. De familievenlige strande med fint sand og lavt vand langs kysten gør Østjylland til et ideelt sted for en badeferie. Sommerhuse tæt på strandene og omgivet af rolige skovområder tilbyder en perfekt ramme for en afslappende ferie.

For de eventyrlystne er der masser af aktiviteter at vælge imellem, herunder vandreture og cykelture langs den gamle Hærvej, der løber fra Viborg til den dansk-tyske grænse. Kano- og kajaksejlads på Gudenåen og Silkeborgsøerne er også populære aktiviteter blandt tu ...Læs mere om Østjylland




Populært i Østjylland

Nordic Choice Hotels er Nordens største hotelkæde

Artikler



Vi anbefaler