Rejsemål: Danmark > Vestjylland > Klegod

Ved stranden Morten Bjarnhof

Klegod som ligger mellem badebyen Søndervig og den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, er et feriemekka for mange turister.
Dyrk sommerlivet på Klegod Strand, nyd den særprægede og dejlige natur i klitterne og deltag i et kæmpe udvalg af ferieaktiviteter i området. Nærmeste nabo er feriebyen Nørre Lyngvig hvor I bl.a. kan opleve det smukke vartegn Nr. Lyngvig fyr.

Nr. Lyngvig Fyr
Nr. Lyngvig Fyr er beliggende i et smukt fredet naturområde på 282 hektar med spændende dyreliv og bevoksning. Fyret er en arbejdsplads hvor fyrpasseren selv bor.
Man skal benytte stianlæget i området og i øvrigt følge de regler, der er for færdsel i klitter og klitplantager. Der er mulighed for at komme op i fyret og opleve den storslåede udsigt over området.

Holmsland Klit er elsket af turister for den enestående smukke og dejlige natur. De høje klitter i hedelandskabet, den kilometerlange hvide sandstrand, med rig mulighed for solbadning og strandaktiviteter, og det friske vesterhav og fjord. Netop beliggenheden mellem Vesterhavet på den ene side og fjorden på den anden, har skabt ideelle betingelser for masser af vandsportsaktiviteter.

Hvide Sande huser windsurfing-centret Westwind med egen surfskole, og her kan du lære forskellige surfgrene bl.a windsurfing, kitesurfing og padlesurfing.
KABELPARK er en kabeldreven vandski- & wakeboardbane smukt beliggende på Ringkøbing Fjord, ved Aqua Sports Zone i Hvide Sande. Vandski og wakeboard på kabel er lige til at gå til, og I ka' køre (og ha' det skægt) sammen uanset evner og niveau.

Der findes mange muligheder for lystfiskeri i Vesterhavet, fjorden og i områdets Put & Take fiskeparker. Ligeledes arrangeres der havfisketure fra havnen i Hvide Sande.

Hele området i Klegod og omkring Holmsland Klit ved Vestkysten og fjorden er præget af de mange smukt beliggende sommerhuse, hvoraf mange udlejes af lokale og landsdækkende feriehusudlejningsbureaer samt privat sommerhusudlejning.

Holmsland Klit byder på et stort udvalg af sommerhuse, feriehuse, ferielejligheder, hoteller, campingpladser og et vandrerhjem.

Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.











Nordic Choice Hotels er Nordens største hotelkæde

Artikler



Vi anbefaler