Rejse til Island - det skal du vide

Island

Island er smuk natur med vilde heste, sprudlende varme kilder, gletchere, flotte vandfald og månelignende landskab med ild og rygende vulkaner. Læg dertil en enormt spændende islandsk historie og kultur.
Her får du nyttig viden og gode tips til rejsen til Island.

Hvordan er vejret i Island ?

Vejret i Island er meget varierende og omskifteligt. Landet har et forholdsvis mildt klima i forhold til sit kolde navn. Sommertemperaturerne kan svinge mellem 5 – 25 gr, men ligger ofte på 10 – 15 gr. Generelt er det varmest og mere mildt i den sydlige del af Island. Der er ofte blæsende med regn af og til.

Skal jeg have pas med til Island ?

Ja, som dansk statsborger skal gyldigt pas medbringes når du rejser til Island.
Island er med i pasunionen med Danmark, Norge, Sverige og Finland, men passet bruges til at dokumentere at du er dansk statsborger.
Passet skal være gyldigt under hele opholdet. Der er ikke krav om gyldighed ud over opholdet.
Der er ikke visumkrav for danske statsborgere.

Gælder det blå EU-sygesikringskort i Island ?

Nej, Island er ikke medlem af EU og dermed kan det blå sygesikringsbevis ikke benyttes.
Det anbefales at købe en rejseforsikring.

Sprog

Islandsk er det officielle sprog i Island. Dansk er et obligatorisk fremmedsprog i Island og de fleste islændinge i byområder taler engelsk.

Valuta & betalingskort

Valutaen i Island er Krónur (ISK). En Króna = 100 aurar (som dog er afskaffet).
Det er muligt at betale med betalingskort mange steder, dog ikke altid på småbeløb. Hav altid kontanter på dig til småindkøb m.m.
Betalingskort som Visa, Mastercard og Eurocard kan benyttes mange steder i hæveautomater.

Drikkepenge

Det forventes ikke at man giver drikkepenge i Island. Man bliver dog heller ikke fornærmet hvis drikkepenge tilbydes.

El

I Island er der 220 volt i stikkontakterne. Adapter til danske stik er normalt ikke nødvendigt. Der er kun få steder der benyttes stikkontakter som kræver adapter.

Telefon & internet

Islands landekode er +354. Internet er tilgængeligt de fleste steder.

Drikkevand

Island har noget af verdens reneste postevand. Derfor kan det anbefales at drikke postevand fra hanen.

Tidszone

Island er i tidszone GMT (Danmark er i GMT +1). Island er derfor en time bagud i forhold til Danmark når klokken er 12.00 i Danmark er den 11.00 i Island. Vær dog opmærksom på at Island ikke har indført sommertid, derfor er forskellen 2 timer i den periode Danmark har sommertid.

Religion

De fleste islændinge er kristne.



 


Rejsemål: Europa > Island

Ankomst til Island

Island er en unik og betagende ø-nation beliggende i Nordatlanten, kendt for sin storslåede natur, vulkanske landskaber, termiske kilder og enestående kultur.

Hvad Island kan tilbyde på en ferie

Storslået natur: Island er berømt for sine dramatiske landskaber, der spænder fra majestætiske bjerge og dybe dale til imponerende gletsjere og sprudlende vandfald.

Besøgende kan udforske enestående naturattraktioner som Gullfoss-vandfaldet, Geysir-geotermalområdet og Vatnajökull Nationalpark.

Vulkaner og geotermiske aktiviteter: Island er en af verdens mest aktive vulkanske regioner, og besøgende har mulighed for at udforske vulkanske kratere, lavamarker og varme kilder.

Tag en tur til Blue Lagoon, en af Islands mest ikoniske termiske bade, eller udforsk områder som Den Blå Lagune eller Myvatn Nature Baths.

Unik kultur: Islands kultur er rig på historie, litteratur ...Læs mere om Island




Artikler



Vi anbefaler