Rejsemål: Storbritannien > England > London

Londons historie går tilbage til romerne. Siden grundlæggelsen for 2.000 år siden har London været centrum for mange vigtige bevægelser og fænomener som den engelske renæssance, den industrielle revolution og nygotiske-arkitektur. Derfor er byen blevet en af de mest populære turistdestinationer i verden og tiltrækker stadigt flere på grund af sin økonomiske vækst.

London har tre verdensarvssteder: Palace of Westminster, Tower of London og den historiske bosættelse Greenwich. Byen er et af verdens førende kommercielle, finansmæssige og kulturelle centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, massemedier, mode og kunst bidrager alle til dens status som en vigtig verdensby.

London har en officiel befolkning på 8.908.081(2018) indbyggere, og inden for grænserne af Londons byområde er indbyggertallet 9.787.426 (2011), og byen er en af de største byer i EU målt på befolkning. Metropolregionen har en befolkning på 10.470.000 (2016).

London har en varieret befolkning målt på både folkeslag, kulturer og religioner, og over 300 forskellige sprog tales inde for byens grænser.

Byen er desuden et internationalt transportknudepunkt med sine fem større lufthavne samt en stor havn. Byen er det største luftfartscentrum i verden, og Heathrow Lufthavn har flere passagerer end nogen anden lufthavn i verden.

London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Byens kerne City of London har omtrent sine middelalderlige grænser, men sent i 1800-tallet har navnet "London" også refereret til hele den hovedstad, der har udviklet sig om selve byen.

I dag udgør størstedelen af denne konurbation Londons region og Greater London, med sin egen valgte borgmester og byråd.


Video - London






Populært i London

Artikler



Vi anbefaler