|
|
Sommerhus til leje Nr. Lyngvig Danmark - Sommerhusudlejning af bureau
|
|
|
Danmark Vestjylland Nr. Lyngvig
Sol og Strand:
hjemmeside
|
|
|
|
|
10
|
|
|
|
|
|
116
|
|
|
|
|
|
500
|
|
|
|
3000
|
|
|
|
Feriehus til udlejning Nr. Lyngvig Vestjylland Danmark
På en skøn natur-/klitgrund, kun 500 m fra Vesterhavet, ligger dette gode, rummelige sommerhus, bygget i sten 1992. Til huset hører et skønt åbent og overdækket terrasseareal med diverse havemøbler og gode læforhold. Indvendigt er der gulvtæpper overalt, dog klinkegulv i køkken og gang. Stort badeværelse med gulvvarme, bruseniche, solarium, 2-pers. spabad og direkte adgang til husets sauna. Ekstra badeværelse med bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler. Godt køkken med komfur med keramiske kogeplader og varmluftovn, mikrobølgeovn, opvaskemaskine og fryser. Lys og rummelig opholdsstue indrettet med brændeovn, TV med parabol (analog) og stereoanlæg med CD-afspiller. Desuden gratis, trådløs internetforbindelse til rådighed (computer skal medbringes). Husets sovepladser fordeler sig på 3 værelser med dobbeltseng og 1 med 1 køjeseng; i dette værelse er der lille hems med 2 sovepladser. Til de mindste feriegæster er der barneseng, høj barnestol og gynge. Et godt sommerhus med god plads, beliggende i et naturskønt område, hvor der er gode muligheder for at nyde naturen enten til fods eller på cykel.
|
|
Ferie i Nr. Lyngvig

Badning ved stranden
Ferieperlen Nr. Lyngvig ligger smukt i klitterne ved vestkysten med flot udsigt over Ringkøbing Fjord. Den lille hyggelige havn med fritidsbåde og fiskerbåde oser af stemning. Tæt ved byen findes surfskole og vandskibane.
Her er oplevelser for hele familien og Nr. Lyngvig Strand, som er en dejlig bred sandstrand med hvide klitter, danner rammen for en skøn badeferie med masser af strandaktiviter og herlige ferieoplevelser.
I klitterne langs Nr. Lyngvig strand går vestkyststien som benyttes til cykel- og vandreture.
Nr. Lyngvig Fyr
Byens vartegn, Nr. Lyngvig Fyr, er beliggende i et smukt fredet naturområde på 282 hektar med spændende dyreliv og bevoksning. Fyret er en arbejdsplads hvor fyrpasseren selv bor.
Man skal benytte stianlæget i området og i øvrigt følge de regler, der er for færdsel i klitter og klitplantager. Der er mulighed for at komme op i fyret og opleve den storslåede udsigt over området.
Hele området omkring Holmsland Klit ved Vestkysten og fjorden er præget af de mange smukt beliggende sommerhuse, hvoraf mange udlejes af lokale og landsdækkende feriehusudlejningsbureaer samt privat sommerhusudlejning.
Holmsland Klit byder på et stort udvalg af sommerhuse, feriehuse, ferielejligheder, hoteller, campingpladser og et vandrerhjem.
Holmsland Klit er elsket af turister for den enestående smukke og dejlige natur. De høje klitter i hedelandskabet, den kilometerlange hvide sandstrand, med rig mulighed for solbadning og strandaktiviteter, og det friske vesterhav og fjord. Netop beliggenheden mellem Vesterhavet på den ene side og fjorden på den anden, har skabt ideelle betingelser for masser af vandsportsaktiviteter.
Hvide Sande, som ligger få km fra Nr. Lyngvig, huser windsurfing-centret Westwind med egen surfskole, og her kan du lære forskellige surfgrene bl.a windsurfing, kitesurfing og padlesurfing.
KABELPARK er en kabeldreven vandski- & wakeboardbane smukt beliggende på Ringkøbing Fjord, ved Aqua Sports Zone i Hvide Sande. Vandski og wakeboard på kabel er lige til at gå til, og I ka' køre (og ha' det skægt) sammen uanset evner og niveau.
Der findes mange muligheder for lystfiskeri i Vesterhavet, fjorden og i områdets Put & Take fiskeparker. Ligeledes arrangeres der havfisketure fra havnen i Hvide Sande.
Video - Nr. Lyngvig Vestjylland
|
 |
|