Internettets mødested for lejere og udlejere af sommerhuse og andre ferieboliger Nettstedet for alle som vil leie ut privat feriehus/feriebolig eller som søker privat bolig til ferieopphold Webbsajten som presenterar stugor och semesterhus. Vermittlung zwischen Mietern und Ferienhausbesitzern im Internet. The place on the internet where renters and owners of vacation homes meet.
 
 
 TILBUD !     UDLAND
 
 
KORT
SØG
UDLAND
INFO
TILBUD !
LINKS
UDLEJER
Webmaster
  

Sommerhus til leje Rømø, Kongsmark Danmark - Sommerhusudlejning af bureau


Danmark Sønderjylland Rømø, Kongsmark
Sol og Strand: hjemmeside
Beskrivelse
Fotos
Priser/kalender
Printervenlig side
e-mail
Booking
Antal personer 8 Soverum    
Areal 110 Byggeår Husdyr tilladt  
Afstand til badestrand 50 Afstand til indkøb 500 Afstand til spisested

Feriehus til udlejning Rømø, Kongsmark Sønderjylland Danmark

På den naturskønne Vadehavsø Rømø ligger dette smukke rækkehus med stråtag, bygget i sten 2006 i 2 plan. Huset ligger kun 50 m fra Vadehavet og indeholder al tænkelig komfort. Fra huset er der en utrolig flot udsigt over vandet. Til huset hører åben terrasse med havemøbler samt balkon på 1. sal. Indvendigt er alt holdt i lyse farver. I stueetagen findes der flot badeværelse med gulvvarme, dampkabine og 2-pers. spa. Ekstra badeværelse på 1. sal med bruseniche. Det lyse og moderne køkken er bl.a. udstyret med opvaskemaskine, amerikansk køleskab med fryser og mikrobølgeovn. I den smagfuldt indrettede opholdsstue, hvorfra der er udgang til husets balkon, finder I brændeovn, DVD-afspiller samt TV tilsluttet fællesantenne. Husets sovepladser fordeler sig på 3 gode soveværelser, alle med dobbeltseng, samt 2 sovepladser på husets hems. Til husets udstyr hører endvidere gratis ADSL-internetforbindelse (egen computer skal medbringes), vaskemaskine og tørretumbler. Kongsmark ligger næsten midt på Rømø, på østsiden og ca. 4 km syd for dæmningen. Området er et naturområde med fyrretræer, og langs de mange små vandre- og cykelstier i området venter nogle dejlige naturoplevelser. På Rømøs vestkyst ligger en af Europas bedste badestrande, den 15 km lange Lakolk Strand, hvor der er mulighed for at køre i bil helt ned til strandkanten. Den børnevenlige, fine, helt stenfri sandstrand har lavt vand, klitter og Blåt Flag. Det usædvanlige ved stranden er, at den er meget bred - mellem 1,5 og 6 km - hvilket indbyder til strandaktiviteter af enhver art. F.eks. er kitebuggykørsel, drageflyvning og windsurfing meget populære aktiviteter her. På Rømø findes mange seværdigheder og aktivitetsmuligheder som f.eks. Naturcenter Tønnisgård, som er indrettet i en gammel stråtækt Rømøgård, og viser udstillinger om Rømøs natur og kultur. Nationalmuseet Kommandørgården, en total restaureret Rømøgård fra 1748, der viser den velstand som kommandørerne bragte til Rømø. Rømø Sommerland, en aktivitetspark med 40 forskellige aktiviteter for hele familien, bl.a. vandland og minigolfbane.





Swimmingpool Spa Sauna Solarium Badekar Bruser Køleskab Fryser Komfur Microovn Opvaskemaskine Kaffemaskine
Farve-TV Video Parabol Stereo-anlæg Telefon Brændeovn/pejs Grill Vaskemaskine Tørretumbler Garage/Carport Cykler



Ferie på Rømø, Kongsmark



Kongsmark
Rømø er kendt for sine store brede sandstrande, der er populære blandt især tyske badegæster, der valfarter til øen hvert år. Turister kan leje en strandkurv til at være i på stranden. Det er muligt at leje heste og køre med strandbuggy flere steder. Derudover er Øen også kendt for sin store dragefestival på stranden og en jazzfestival.

Som mange andre danske øer er der et stort antal kunstnere og tilhørende gallerier på Rømø. Maleren Kirsten Rudiengaard holder bl.a. til på øen. Af kunstgallerier kan nævnes "Art-House" og "Mellem Ebbe og Flod". Der bliver også lavet stearinlys på Rømø Lys, hvor besøgende også kan støbe deres egne lys. Vadehavet omkring Rømø er fredet idet det indgår i den store Nationalpark Vadehavet.

Der er 2 byer på Rømø, Lakolk, og Havneby. Hertil kommer en række gamle bebyggelser langs østkysten fra nord mod syd: Juvre, Bolilmark, Toftum, Kongsmark, Rømø Kirkeby og Mølby.

Den største by er helt klart Havneby, som er en "rigtig" by i modsætning til Lakolk, som mest er en turistby. I Havneby er der butikker og huse. Byen har en færgeforbindelse til Sild.

Lakolk blev anlagt som et badested allerede i 1898, hvor der blev bygget sommerhuse, et badehotel og en jernbane til Kongsmark.

Kongsmark var tidligere hovedbyen på øen, i kraft af færgeforbindelsen til Ballum.

Derudover er der flere sommerhus- og campingområder samt feriecentre rundt om på øen. Disse områder er hovedsageligt beboet i sommerhalvåret, hvor der kommer turister i massevis fra Nordeuropa og specielt Tyskland. Sankt Sankt Clemens Kirke (Rømø Kirke) er en kirke beliggende i Rømø Kirkeby omtrent midtvejs mellem Rømø-dæmningen og Havneby i Tønder, Højer og Lø Herred.

Der fandtes tidligere 3 temmelig store museer på Rømø. Det mest kendte er nok Kommandørgården. Det hører i dag under Nationalmuseet, men blev bygget, dengang de store skibsførere, der blev kaldt kommandører levede på Rømø i 1700-tallet. Kommandørgården blev bygget i 1748. Det er en gård, der viser den rigdom, der var på Rømø. Museet holder også markeder, for eksempel et fåremarked.

Det næste museum er Naturcenter Tønnisgård. Det indeholder udstillinger om Vadehavet og Rømøs natur og kultur. Det arrangerer også bunkerture og vadehavsture.

Det tredje museum er Danmarks Mekaniske Dukkemuseum, der, som navnet antyder, har en stor samling mekaniske dukker, som er op til 150 år gamle. Desuden er der også meget andet træ- og bliklegetøj.

Rømø ligger ca. 10 km ude i Nordsøen, forbundet med fastlandet ved Rømø-dæmningen. Rømø var tidligere en del af Skærbæk Kommune på i alt 36.000 ha og knap 8.000 indbyggere, men er efter strukturreformen 2007 blevet en del af Tønder Kommune. På Rømø er der 729 indbyggere (2003), og øen har et areal på 129 km².

Tidligere og siden 1500-tallet var Rømø et fiskerleje og har også været ladeplads. Da fiskeriet gik tilbage i 1600-tallet slog nogen sig på skibsfart. Mange fik arbejde som kommandører på hvalfangerskibe og tjente godt ved det, hvilket ses på kvaliteten af de ældre huse på øen. Øen har også haft speciel status som kongelig enklave.

Rømø er en kendt turistø, som bliver hvert år besøgt af mange tusinder turister og der er ca. 2-2,5 mio. overnatninger om året. Turisme er således øens vigtigste erhverv sammen med fiskeri. Øen er bl.a. kendt for sine flotte og utroligt brede, hvide strande og sin smukke natur. Næsten 90% af øen er ren natur, en stor del er statsejet, og 1.700 hektar er fredet.


Video - Rømø, Kongsmark Sønderjylland




Sommerhuse, hytter, feriehuse og andre ferieboliger i hele Danmark, Skandinavien & Europa til leje - Sidste-minuts tilbud & online booking.
Feriehusformidling af privat sommerhus, fritidshus, feriebolig eller ferielejlighed til din sommerhusferie - Vi ønsker dig en god ferie !