Fregatten Jylland i Ebeltoft Sebastian Nils

Fregatten Jylland, som i dag er verdens længste bevarede krigsskib bygget af træ, ligger som museumsskib I Ebeltoft havn.
Fregatten er en historisk spændende og flot turistattraktion som hvert år tiltrækker mange besøgende.

Fregatten Jylland deltog under 2. Slesvigske Krig i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864. I kamp mod dele af den østrigske og den preussiske flåde lykkedes det danskerne at sende modstanderne på flugt, men sejren ændrede ikke krigens udfald – Danmark led et sviende nederlag.

Da fregatten Jylland løb af stabelen den 20. november 1860, var den det tredje skib i en planlagt serie på fire, hvor forløberne, ”Niels Juel” og Sjælland, var blevet sat i vandet i henholdsvis 1855 og 1858.

Jylland var den første i serien, der fra fødslen var en fuldkraftsfregat. Den var kendetegnet ved at være bygget af træ og have master, men var dertil udstyret med en motor og en skrue, der gjorde det muligt både at sejle for vind- og kulkraft. Motoren i Jylland var fremstillet af det danske firma Baumgarten og Burmeister, og opsynet med arbejdet blev ført af overmaskinmester William Wain. Mødet mellem Burmeister og Wain blev starten på det samarbejde, der skulle udmønte sig i industrigiganten B&W. ”Jylland” var således barn af den begyndende industrialisering. Udviklingen overhalede imidlertid fregatten indenom, nærmest før den blev søsat.

Galionsfiguren blev udført af billedhuggeren Julius Magnus Petersen og repræsenterer landsdelen Jylland i form af hyrdestaven og fiskenettet.

Niels Juel, Sjælland og Jylland kom til verden i en teknisk brydningstid, hvor panserskibe så småt begyndte at erstatte træskibe. Søfolk og officerer var i starten skeptiske. Men efter Slaget ved Hampton Roads den 9. marts 1862 under Den Amerikanske Borgerkrig, hvor panserskibene CSS Virginia og USS Monitor beskød hinanden i timevis uden at nogen af dem tog synderlig skade, stod det klart, at disse fartøjer var fremtiden. Efter denne episode blev der ikke bygget flere træskibe, og den fjerde planlagte dampskruefregat i serien, Peder Skram, blev i hast lavet om til et panserskib. Niels Juel og Sjælland fik ligeledes maskineri bygget ind i de eksisterende skrog.

Set i dette lys var fregatten Jylland symbol på en svindende æra. Dette forhindrede den dog ikke i, med en tophastighed på 14 knob, at være flådens hurtigste fartøj, hvilket afgjordes ved et kapløb ud for Møn i juli 1864.

Tilværelsen som sømand i 1864 var barsk, og et ophold på Jylland var præget af streng disciplin. På hvert nyt togt påmønstrede der mange værnepligtige, der aldrig havde været ude at sejle før, og meget skulle læres. For at skibet kunne manøvreres gnidningsløst og kanonerne betjenes korrekt i eventuelle militære træfninger til søs, beordredes sømændene til kanon- og geværeksercits flere timer dagligt for at holde evnerne ved lige. Derudover satte officererne en ære i at skibet var i god stand og skinnende rent, hvorfor en del tid gik med at tilse og vedligeholde materiellet samt skrubbe på bronze, sejl og dæk.

I fritiden var der ikke meget at give sig til. Eftersom man ikke kunne forlade skibet, måtte man stille sig tilfreds med at sy, skrive breve, snige sig til at tage en lur eller drille de værnepligtige, der aldrig tidligere havde været til søs, ved at lokke dem til at kravle højt op i riggen for at prøve at kysse masteknoppen. Privatlivet var begrænset, da Jyllands besætning talte 430 mand. Ro fandt man kun ved at kravle op på mærserne 30 meter over dækket.

Skønt Jylland var en krigsmaskine, var langt de flest dage altså kendetegnet ved rutine og kedsomhed. Dette opvejedes dog til fulde, når man en sjælden gang fik landlov på en fremmed kyst og kunne tage ud og få stillet sin eventyrlyst. I 1864 var lange rejser noget, der var de færreste danskere forundt, hvorfor en del sømænd fik deres livs største oplevelse under deres ophold på fregatten.

Fra 1908 fik fregatten en omtumlet skæbne. Dette år besluttede flåden at sælge fregatten til et tysk ophugningsfirma. Men dette vakte røre, og en gruppe nationaltsindede købmænd og søofficerer købte den fluks tilbage.

Herefter forsøgte køberne i flere år forgæves at rejse penge til fregattens vedligehold, indtil den blev overtaget af godsejer Schou fra Palsgaard. Jylland blev opankret i Sandbjerg Vig nord for Juelsminde og fungerede herefter som telegrafstation frem til 1925.

I 1934 gik Thorvald Stauning ind i kampen for nationalklenodiet, og arbejdet med at bevare skibet blev et fornuftigt beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse under krisen.

Fra 1936 til 1949 fandt fregatten anvendelse som overnatningsfacilitet for omtrent 200.000 provinsbørn, der blev inviteret til hovedstaden på skolerejse af "Foreningen til provinsbørns ophold i København". Initiativet blev sat i søen som tak for, at landboerne under den store koleraepidemi i 1853 havde modtaget feriebørn fra storbyen. Det havde desuden til formål at mindske den ofte dybe kløft mellem land og by. Da fregatten om natten den 2. december 1947 sank i Københavns havn, stod det imidlertid klart, at den ikke længere var egnet som feriebolig.

Løsningen blev, at klenodiet i 1960 sejledes til Ebeltoft som turistattraktion. Det var dog først i løbet af 1980'erne, man fik rejst pengene til den fornødne istandsættelse, så man i 1994 kunne åbne dørene til museet Fregatten Jylland. Fregatten er i dag verdens længste, bevarede krigsskib bygget af træ.