Rejsemål: Italien > Lazio > Rom

Gadecafe i Rom
Rom er i dag en moderne og kosmopolitisk by med stor kulturel og politisk betydning. Byen er den tredjemest besøgte turistdestination i EU. Rom oser af renæssance og barok. Roms Historiske Centrum er udpeget af UNESCO som et verdensarvsområde.
Rom ligger i Lazio-regionen i Centralitalien, hvor floderne Aniene og Tiberen løber sammen. Selvom byens centrum ligger omkring 24 kilometer inde i landet i forhold til det Tyrrhenske Hav, breder byens territorium sig helt til kysten, hvor det sydvestliggende Ostia-distrikt ligger.
KlimaRom har et typisk middelhavsklima, som karakteriserer middelhavskysterne i Italien. Det er mest behageligt fra april til juni og fra midten af september til oktober, hvor især den romerske ottobrate ("flotte oktoberdage") er kendt for sine solrige og varme dage. I august overstiger temperaturen på det varmeste af dagen ofte 32 °C. Derfor holder mange forretninger traditionelt lukket i august, og romerne forlader byen til fordel for feriesteder, men denne trend er aftagende, og byen forbliver efterhånden fuldt funktionel gennem hele sommeren som følge af den stigende turisme og folkets ændrede arbejdsvaner. Den gennemsnitlige maksimumtemperatur i december er 13 °C, men temperaturer under frysepunktet er ikke usædvanlige.
StorslåetI kejser Augustus' tid var Rom verdens største by og sandsynligvis den største by, som blev bygget indtil det 19. århundrede.En af Roms kendetegn er Colosseum (70-80 e.Kr.), der er det største amfiteater, som nogensinde er bygget i Romerriget. Med plads til 60.000 siddende tilskuere blev det oprindeligt brugt til gladiatorkampe. Listen over de vigtigste monumenter i oldtidens Rom omfatter Forum Romanum, Domus Aurea, Pantheon, Trajansøjlen, Trajans Marked, adskillige katakombområder, Circus Maximus, Caracallas Thermer, Castel Sant'Angelo, Augustus mausoleum, Ara Pacis, Konstantinbuen, Cestiuspyramiden og Bocca della Verità.
HistoriskDet historiske centrum er domineret af Roms syv høje: Kapitol, Palatinerhøjen, Viminalhøjen, Quirinalhøjen, Esquilinhøjen, Celiohøjen og Aventinerhøjen. Tiberen strømmer syd gennem Rom, med byens centrum beliggende, hvor Tiberøen muliggør krydsning af floden. Store dele af den gamle bymur står stadig. Serviusmuren blev bygget tolv år efter Galliens plyndring af byen i 390 f.v.t. og omkransede det meste af Esquilin- og Celiohøjene ligesom det hele af de fem resterende høje. Rom voksede sig større end dette område, men der blev ikke opført andre mure før 270 e.v.t., hvor Aurelian påbegyndte Aurelianmurene. Disse var omkring 19 km lange og stod stadig som forsvar, da tropper fra Kongeriget Italien skulle indtage byen i 1870. Roms gamle centrum rummer omkring 300 hoteller og 300 pensionater, over 200 paladser, 900 kirker, otte af Roms store parker, sædet for Italiens præsident, parlamentet, bystyrets kontorer samt mange monumenter. Den gamle by rummer derudover tusinder af værksteder, kontorer, barer og restauranter. Millioner af turister besøger hvert år Rom, hvilket gør den til en af de mest besøgte byer i verden.
Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.
Dele-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.
Vi anbefaler
-
Trevi fontænen
Fontana di Trevi, bedre kendt som Trevi-fontænen, ligger i Roms centrum og er et af verdens...
-
Hoteller
Hotelovernatning i alle prisklasser - find det perfekte hotel her