Rejse til Cypern - det skal du vide

Cypern er kærlighedens ø
Solferie I Cypern
Cypern er med sit varme og tørre klima, de mange solskinsdage og herlige ferieoplevelser, selve indbegrebet af et ferieparadis.Nyd i tillæg den flotte natur og det klare lune badevand. Her får du nyttig viden og gode tip til rejsen til Cypern.
Hvordan er vejret I Cypern ?
Cypern har en lang varm og tør sommerperiode . Sommertemperaturerne ligger på op til 30-32 gr. i juni til september. Allerede fra marts måned er der ofte temperaturer over 20 gr. Vandtemperaturerne kan i sommerperioden komme op 25 - 28 gr.
Er Cypern græsk eller tyrkisk ?
Republikken Cypern er internationalt anerkendt som hele øens retmæssige regering, men den kontrollerer dog kun de sydlige to tredjedele af øen.
I 1974 besatte Tyrkiet den nordlige tredjedel af øen. Siden er Nordcypern (TRNC) blevet oprettet, men den anerkendes kun af Tyrkiet. Omvendt anerkender Tyrkiet ikke den græsk-cypriotiske regering på sydøen, heller ikke som regering over den sydlige del af øen.
Før august 1974 var fordelingen af befolkningen på Cypern 80 % græsk og 20 % tyrkisk. Delingen af Cypern består efter august 1974, af en i stor grad etnisk græsk del og en etnisk tyrkisk del. I daglig tale omtales de to områder som "den græske" og "den tyrkiske del" af Cypern.
Denne artikel omhandler den internationalt anerkendte stat Republikken Cypern, som består af græsk-cyprioter.
Skal jeg have pas med til Cypern ?
Ja, som dansk statsborger skal gyldigt pas medbringes når du rejser til Cypern. Passet skal være gyldigt under hele opholdet. Der er ikke krav om gyldighed ud over opholdet. Der er ikke visumkrav for danske statsborgere ved ophold under 90 dage.
Gælder det blå EU-sygesikringskort på Cypern ?
Ja, I Cypern er offentlig sundhedsbehandling gratis ligesom i Danmark. Hospitaler og læger skal være tilknyttet den offentlige sygesikring. Kortet dækker ikke sundhedsbehandling hos private læger og hospitaler, og nogle opererer med begge dele. Vær derfor opmærksom på at du modtager den offentlige, og dermed gratis, sundhedsbehandling. Det anbefales at købe en rejseforsikring hvis du ønsker yderligere dækning, f.eks. privat behandling, medicin og gratis hjemtransport.
Sprog
Det officielle sprog I Cypern er græsk. I den tyrkisk besatte del af Cypern tales der tyrkisk. De fleste unge cyprioter taler engelsk. "Hej" hedder "Jassu" på græsk.
Valuta & betalingskort
Valutaen I Cypern er Euro (EUR). En Euro = 100 Eurocent Det er muligt at betale med betalingskort de fleste steder, dog ikke altid på småbeløb. Hav altid kontanter på dig til småindkøb m.m. Betalingskort som Visa, Mastercard og Eurocard kan benyttes mange steder i hæveautomater.
Drikkepenge
I Cypern har de stort set samme regler for drikkepenge på spisesteder som i Danmark, drikkepenge er inkluderet i prisen. Giv drikkepenge ved at runde op eller lægge 5-10 % til regningen, hvis du er særligt tilfreds med maden og betjeningen. Stuepigen kan med fordel gives 5-10 Euro pr. uge. Ved Taxakørsel gives der ikke drikkepenge. Der køres efter taxameter eller en fast aftalt pris. Frisør: ingen drikkepenge.
El
I Cypern er der 230 volt i stikkontakterne. Adapter til danske stik er nødvendigt.
Telefon & internet
Cyperns landekode er +357. Internet er tilgængeligt på de fleste hoteller.
Drikkevand
Postevand fra hanen kan godt drikkes. Det anbefales dog at købe drikkevand på flaske, da postevandet ikke smager godt.
Tidszone
Cypern er i tidszone GMT +2 (Danmark er i GMT +1). Når klokken er 12.00 i Danmark er den altså 13.00 i Cypern.
Trafik
Der er venstrekørsel i Cypern. Vær forsigtig, mange turister kommer hvert år til skade i trafikken.
Religion
Den største religion i Cypern er kristendommen. Størsteparten af græsk-cyprioterne er græsk-ortodokse kristne.
Rejsemål: Europa > Cypern

Smukke Cypern
Med over 300 varme solskinsdage om året, flotte sandstrande med adgang til det fantastiske azurblå hav og den storslåede smukke natur giver middelhavsøen Cypern dig garanti for en afslappende sol- og badeferie.
Middelhavets tredje største ø byder dog også på spændende historie og kultur, indbydende kulinariske oplevelser og mange seværdigheder og store oplevelser.
Afrodite, elskovens gudinde i græsk mytologi, men også gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed, er ifølge mytologien født på Cypern.
Det ligger helt i tråd med Cyperns forførende skønhed og tiltrækning.
Øen tiltrækker rigtig mange turister, primært i den sydlige græske del. Der tales både græsk og tyrkisk. Dog er også engelsk udbredt i den sydlige del.
Byerne Ayia Napa, Fig Tree Bay og Paphos er populære turistbyer hvor man kan nyde en rigtig badeferie med de muligheder for både afslapning og aktiviteter der normalt hører et populært t ...Læs mere om Cypern
Vi anbefaler
-
Den blå lagune - Akamas halvøen
Den blå lagune på Akamas-halvøen er en af de mest isolerede, men smukkeste strande i...
-
Hoteller
Hotelovernatning i alle prisklasser - find det perfekte hotel her