Oplev naturlig fodspa på Kreta

Tør du ?

Besynderligt fænomen opdaget ved Kretas badestrande

Måske kender du den kildende fornemmelse af de små hurtige nap på dine fødder, når "doktorfiskene" i fiskespaen labber dine døde hudceller i sig. Fiskenes spyt indeholder et specielt enzym som blødgører huden og nedsætter hastigheden af dannelsen af hård hud.

Nu melder flere og flere turister om "nappende" oplevelser ved badestrandene på danskernes foretrukne ferieø Kreta. Nogle mener at der tilsyneladende er tale om de velkendte "doktorfisk", som nu forefindes helt naturligt ved kysterne på øen - og indimellem driller turisterne.
Andre mener at det er fiskeyngel af arten Melanouri som bider badegæsterne.

Blandede reaktioner

Oplevelserne med de nappende fisk opleves meget forskelligt.
Danske Pia fra Gladsaxe mener at det føles som en kradsen, men at man bliver godt forskrækket de første par gange det sker.
"De er grumme hvis der er rifter og småsår på benene" istemmer Hans fra Nordjylland. Anne-Grete fra Århus er enig med Hans, "jeg havde et par smårifter på det ene ben - det var rigtig guf for dem !" udtaler hun.

Der er overvejende enighed om at fiskene bider når man står stille i vandet, og at de KAN bide hårdt nogle gange.
En af de lokale mener at der kan være tale om yngel af en fisk som hedder Melanouri, de er meget almindelige ved Kretas kyster.

Hvad er doktorfisk ?

"Doktorfisk" er egentligt fiskearten Garra Rufa som oprindeligt lever i flodsystemer og varme kilder i Tyrkiet. Der spekuleres i om det skyldes klimaforandringerne, at fiskene nu dukker op på steder hvor de ikke oprindeligt findes. Denne forklaring lyder dog usandsynlig da Garra Rufaen er en ferskvandsfisk og nok ikke vil kunne tilpasse sig havmiljøet.

Hvad er Melanouri fisk ?

Melanouri fisk, også kaldet saddled seabream (Oblada melanura) lever bl.a i Middelhavet ved Kreta. Den kan blive op til 30 cm, men normalt bliver den mellem 5 og 20 cm. Ofte kan den findes nær havoverfladen tæt på kysten.

Vores konklusion

Vi har besøgt Chania-bugten og har ved selvsyn konstateret at fiskene ER der, og at de bider hvis man står stille i vandet for længe.
Vi tror mest på at det er Melanouri-yngel der driller badegæsterne, da doktorfisk jo er ferskvandsfisk og desuden oplyser flere turister at de har set Melanourifiskens karakteristiske sorte bånd på halefinnen.

Helt sikre er vi dog ikke - hvad tror du ?



 


Rejsemål: Europa > Grækenland > Kreta

Rethimno C Messier

Kreta har formentlig Europas mildeste klima.
Den stærke nordvestenvind – meltemi – bringer en smule kølighed på de hede juli- og augustdage.
Regn i sommerperioden forekommer ikke.

Foråret starter i begyndelsen af april, hvor de vilde blomster pryder hver mark og vejside, og hvor luften er mættet med duft af appelsiner og citroner.
Bjergene bevirker dog, at der kan være udtalte forskelle i vejret i de forskellige områder af øen. Vinteren er mild og temperaturen når kun sjældent under 10 grader celsius. I april nærmest eksploderer foråret og går over i sommer. Stigningen i temperaturen og det varme vejr fortsætter ind i sensommeren.

Kreta har mere end 150 km sandstrand. Heraf to pragtfulde strande vest for Chania. I det nordøstlige hjørne af øen ligger Europas eneste naturlige palmelund. Kournassøen i Chania-området er den eneste naturlige ferskvandssø på Kreta med et areal på 160.000 m² – lidt afhængig af årstiden. ...Læs mere om Kreta




Populært på Kreta

Artikler



Vi anbefaler