Kystmuseet Bangsbo Fort

Understedvej 21, 9900 Frederikshavn; Danmark KORT
Kanon på Bangsbo Fort

Kanon på Bangsbo Fort BKP

Bangsbo Fort er et militært område beliggende umiddelbart syd for Frederikshavn og Pikkerbakken.

Området ligger ca. 80 meter over havets overflade og fortets kanoner ligger i ca. 60-70 meters højde.

Fortet blev bygget af den tyske kriegsmarine i 1940, og blev i 1944 primært armeret med fire 15 cm Bofors/Krupp kanoner fra artilleriskibet Niels Juel. Dets formål var at beskytte den vigtige havn i Frederikshavn, som tyskerne brugte til transport til og fra Norge samt som base for deres aktiviteter i Kattegat og Skagerrak.

I 1945 overtog Søværnet i Danmark fortet og råder stadig over området. I tidsrummet 1952-62 oplevede fortet sin danske storhedstid som fort under Den kolde krig.

Tyskerne støbte under 2. verdenskrig ca. 70 betonanlæg på fortet. Omkring 1950 støbte Søværnet yderligere 10 betonanlæg. Alle anlæg eksisterer endnu den dag i dag, og et antal af dem anvendes af MOC - Maritimt Overvågningscenter (tidl. Kattegats Marinedistrikt), der holder til i den sydlige del af fortet i et indhegnet og bevogtet område.

Siden 2005 har Bangsbo Museum alene drevet den del af fortet, som Søværnet ikke anvender og Bangsbo Fort er i dag en af de fem permanente museumsinstitutioner i Nordjyllands Kystmuseum. Museet er kontinuerligt i gang med at videreudvikle og formidle området. Ved den endelig åbning af området i 2005 fik museet også skabt mulighed for kørende trafik til fortet til museets besøgende. Museet bekoster hele vedligeholdsen af området, også for det publikum som bruger området for naturens skyld.

Fra fortet er der en imponerende udsigt ud over Frederikshavn og Kattegat. I klart vejr kan man se både Sæby, Skagen og Læsø.

Det er tilladt at færdes til fods på store dele af området. Kørsel inde på området er tilladt frem til p-plads halvvejs inde på området. For gæster til museet og ærinder til søværnet er det tilladt at køre helt ind på området.

Wikipedia

Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

 


Rejsemål: Danmark > Nordjylland > Frederikshavn

Palmestranden ved Frederikshavn

Frederikshavn, der tidligere hed Fladstrand, er den største by i Frederikshavn Kommune og Vendsyssels næststørste.
Havnebyen er beliggende i Region Nordjylland ud til Kattegat på østkysten af den Nørrejyske Ø. Frederikshavn er opkaldt efter Kong Frederik 6. og fik købstadsrettigheder i 1818.

Frederikshavn ligger i et meget varieret landskab med kyst og strand, bakker og smeltevandskløfter samt skov og eng.

Byens centrum bærer præg af, at Frederikshavn som Porten til Skandinavien årligt besøges af anslået fem millioner mennesker. Turisme er blevet en vigtig indtægtskilde for byen, så butiksfladen præges af specialforretninger side om side med de landsdækkende forretningskæder. I weekender og højsæsoner er byen især besøgt af vores skandinaviske naboer, som nyder godt af billige priser på fødevarer og alkohol. I gaderne omkring gågaden finder man både danske og etnisk inspirerede spisesteder. Det Musiske Hus på Rådhuspladsen har været ...Læs mere om Frederikshavn




Populært i Frederikshavn

Nordic Choice Hotels er Nordens største hotelkæde

Artikler



Vi anbefaler