Enigma
Enigma - Museum for Post, Tele og Kommunikation er et museum under opbygning på Østerbro i København. Den første del af museet, der har til huse i det tidligere Østerbro Posthus ved Trianglen, åbnede for offentligheden 6. januar 2017. Museet er er en afløser for Post & Tele Museum i Indre By, der lukkede ved udgangen af 2015.
Den første del af museet omfatter spisestedet Kantina, et designmarked og et postkontor. Desuden er der en mindre scene til brug for foredrag, debatter og workshops mv. Det forventes, at museet åbner udstillingsarealer og børneområde i løbet af 2021. Fuldt udbygget forventes museet at omfatte 6.000 m², hvor der både fortælles om tidligere tiders kommunikation med post og telegraf og om nutiden med internet. Indtil der åbnes i fuldt omfang, afholdes der mindre særudstillinger, for eksempel om telefonbokse.
Museets navn kommer af det græske ord enigma, der betyder gåde. Som museumsdirektør Jane Sandberg forklarede i april 2016: "Vi vil være stedet, hvor vi gennem udstillinger, debatter, undervisning, samtale og forskning bidrager til, at vi alle bliver bedre til at afkode de gåder, som ligger i al den kommunikation, vi som moderne borgere bliver del af. Om vi vil det eller ej."
Enigma er imidlertid også navnet på en tysk kodemaskine, som museet har et af de ældst kendte eksemplarer af. Kodemaskinen, der er af M1-serien og med betegnelsen M522, blev produceret til den tyske marine i 1934. Hvor den blev brugt vides ikke. I begyndelsen af 1990'erne blev den imidlertid fisket op af vandet ved Flensborg Fjord, og i begyndelsen af 2001'erne overtog Post & Tele Museum den. Kodemaskinen er præget af krig og mange år i saltvand men er dog stadig genkendelig.
WikipediaVideo-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.
Rejsemål: Sjælland > Nordsjælland > København

Gardere ved kongeslottet Amalienborg
Danmarks hovedstad København er turistmagnet for mange, både danskere og udlændinge.
De fleste udenlandske turister i København kommer fra Sverige, Norge og Tyskland.
Den danske hovedstad er desuden grænseby og centrum for Øresundsregionen, som er Nordens største metropolregion. Siden 2000 har København og Malmø været forbundet af Øresundsforbindelsen. Byen ligger på Sjællands østkyst og strækker sig ind over dele af Amager. En række broer og en tunnel forbinder de sjællandske og amagerske bydele.I København findes Danmarks centrale institutioner som Folketinget, kongehuset, højesteret og centraladministrationen.
Byen er på trods af sin yderlige placering i Danmark nationens kulturelle og økonomiske center og et vigtigt trafikknudepunkt med Nordens største lufthavn, Danmarks største banegård og en af de største havne, samt kulturinstitutioner som Parken, Nationalmuseet, Tivoli, Glyptoteke ...Læs mere om København
Vi anbefaler
-
Krigsmuseet
Krigsmuseet, indtil juli 2018 under navnet Tøjhusmuseet, er et kulturhistorisk specialmuseum...
-
Hoteller
Hotelovernatning i alle prisklasser - find det perfekte hotel her