Cloostårnet

Brønderslevvej 61, 9900 Frederikshavn, Danmark - WWW KORT
Cloostårnet

Cloostårnet Jørgen Larsen CC BY-SA 3.0

Cloostårnet er et 60 m højt observationstårn, som er placeret i Vandværksskoven ved Pikkerbakkerne umiddelbart sydvest for Frederikshavn.

Tårnet blev opført på foranledning af konsul og købmand Christian Cloos (1863-1941), der i sit testamente skænkede Frederikshavn arealet omkring Flade Bakker og en større sum penge til opførelse af et udsigtstårn til minde om sine forældre.

Testamentet indeholdt klausulen, at tårnet skulle stå færdigt inden 50 år efter faderens død. Faderen, Christian Ludvig Cloos, døde 1912, og tårnet blev indviet d. 18. april 1962.

Projekteringen af tårnet var ikke uden problemer, og medførte en lang og til tider temmelig hed politisk debat i Frederikshavn. Diskussionen gik bl.a. på, om tårnet skulle udstyres med en roterende restaurant. Resultatet blev, at tårnet ikke fik sin restaurant, men det blev konstrueret, så den senere kan tilbygges.

Opgaven med at opføre tårnet blev lagt i hænderne på den frederikshavnske arkitekt og Kgl. bygningsinspektør Leopold Teschl.

Fra tårnets tre udsigtsplatforme, der befinder sig ca. 160 m over havets overflade, og som nås enten via elevator eller de 315 trappetrin, er der en smuk udsigt over Frederikshavn, Kattegat og store dele af Vendsyssel. I klart vejr kan man se til Skagen i nord, Rubjerg Knude i vest og den Jyske Ås i syd. Mod øst kan man i Kattegat se øerne Kølpen, Deget, Hirsholmene og Læsø.

Tårnet blev i 2003 renoveret, hvor bl.a. hele panoramafladen blev udskiftet.

Wikipedia

Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

 


Rejsemål: Danmark > Nordjylland > Frederikshavn

Sommer på Palmestranden Heb

Oplev charmen ved Nordjylland med en ferie i Frederikshavn - udforsk den livlige atmosfære ved havnen, slap af på Palmestranden og opdag historien på Bangsbo Museum. Med gode madoplevelser, smukke omgivelser og masser af aktiviteter venter der en uforglemmelig ferie i Frederikshavn.

Havnen

Frederikshavn er kendt for sin travle havn, der fungerer som en vigtig transportknudepunkt for færgeforbindelser til Norge og Sverige. Havnen er også en populær destination for både sejlere og turister, der ønsker at udforske det nordlige Danmark og dets omgivelser.

Bangsbo Museum

Bangsbo Museum er et lokalt kulturhistorisk museum beliggende i Frederikshavn. Museet har udstillinger om områdets historie, herunder maritime artefakter, lokal kunst og håndværk, samt arkæologiske fund. Der er også en smuk park omkring museet, der er perfekt til afslappende gåture.

Palmestranden

Frederikshavn er hjemsted for Palmestranden, en de ...Læs mere om Frederikshavn


Populært i Frederikshavn

Nordic Choice Hotels er Nordens største hotelkæde

Artikler



Vi anbefaler